torsdag den 26. marts 2020

Energi 8: Undersøgelse og variable i solcellers energiomsætning og effektivitet

Undersøgelse og variable i solcellers effektivitet

Opgave: Lav en powerpoint på 1 side, hvor du med billeder og egne tekster besvarer arbejdsspørgsmålene.


Problemstilling: 
Hvordan får vi mest elektrisk energi (effekt=spænding * strømstyrke) ud af solceller?

Arbejdsspørgsmål:
(fys) Hvad er en solcelle? Og hvordan virker en solcelle?
(fys) Hvor stor en del af elforbruget i Danmark kommer fra solceller?
(geo) Hvordan er solceller mest effektive i Danmark (og andre lande, f.eks Spanien)?
(geo) Hvordan er sammenhængen mellem solens indstrålingsvinkel, årstider og breddegrader?
(bio) Er der en sammenhæng mellem UV-index og breddegrad

 Arbejdsspørgsmålene bruges til at finde ud af en hel masse ting om solceller og stråling fra solen:
og en masse billeder som kan samles i fine præsentationer:






Undersøgelser:
Vi vil undersøge hvilke variabler der påvirker solcellens effekt.
I vores undersøgelser ser vi på spændingen fra en solcelle. Egentlig skal vi både undersøge strømstyrke og spændingen, da effekt = strømstyrke * spænding.
Effekten P (målt i Watt) afhænger af både strømstyrken I (ampere) og spændingen U (volt)

P=I * U

Hvilke variabler kan have virkning på solcellens effekt?
I vores undersøgelser i fysiklokalet kan vi ændre på følgende variabler:

1 Afstanden mellem lyskilde og solcelle (som må være et udtryk for solens intensitet)
2 Solcellens vinkel i forhold til lyskilden (0 grader - 90 grader)
3 Antallet af solceller i paraelleforbindelse
4 Antallet af solceller i serieforbindelse
5 ... (måske kan du finde på flere variabler: temperatur, lysets farve, ...)







Alle resultater og data sættes ind i et skema.

Fortolkning af data.

Diskussion af data. 

Perspektivering til øvrige arbejdsspørgsmål. 

Og konklusion på problemstilling.